Det begyndte for mange år siden, da jeg som ung mand søgte efter den perfekte kvinde. Jeg troede at hvis jeg ledte længe nok og ihærdigt nok, ville jeg finde hende - og så ville vi kunne leve lykkeligt til vores dages ende. - Årene og romancerne kom og gik og jeg endte med at gifte mig med en kvinde, der levede op til langt mindre end min idé af den perfekte kvinde.
Men en dag - efter vi havde haft mange år sammen, lå jeg på vores seng i bedring efter en mindre sygdom. Min kone sad på en stol ved siden af sengen - nynnede stille og nød aftensolen der strålede gennem trækronerne. De eneste lyde man kunne høre derudover var uret der tikkede, kedlen nedenunder der var ved at koge og et skolebarn der ind imellem passerede forbi under vinduet. Og da jeg kiggede op på min kones nu rynkede ansigt, men stadig med de varme glimtende øjne indså jeg noget om perfektion... Det kommer kun med tiden.
James L. Collymore, "Perfect Woman"
Til tops -
Kommentarer, ros og konstruktiv kritik modtages med glæde af webchef: Jacob Skouboe
